Hjem > Der var engang > Strandvej 35
Strandvej 35
Foreningen har været så heldige, at den har fået stillet et par ældre billeder af Strandvej 35 til rådighed af Charlotte og Henrik Black, der nu bor i ejendommen. Sammen med billederne var der en lille beskrivelse fra Susanne Juhl Nyholm, der boede i ejendommen som lille. Spændende er det og måske er der nogen der kan datere billederne, eller kender de personer, der er på disse.
Susanne Juhl Nyholm skriver om Strandvej 35
Strandvej 35 var mine bedsteforældres hus, mine oldeforældre og jeg har selv boet der, da jeg var lille. For enden af haven ligger der i dag en separat parcel, dengang lå vores garage der. Der var et kæmpe morbærtræ og valnøddetræ. På den anden side af Niels Juels Vej havde vi strandhave og bådebro. Der var en række asparges bede. Min mormors familie var gartnere, derfor alle disse ting.
Det hvide stakit er væk og det er bilen og træerne vist også. Det ligner starten på en sommertur med de fine stråhatte, som mændene har på. Bemærk også hvorledes Niels Juels Vej stiger, ned imod vandet eller er det bare "fotobedrag".
Idyllisk ser dette vinterbillede ud. Bemærk de to skorstene og den parkerede bil til højre
Idyllisk ser dette vinterbillede ud. Bemærk de to skorstene og den parkerede bil til højre og det elektriske gadelys
Brud og brudgom flankeret af familie og venner.